Sonnerupgård

Volborg herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i Volborg herred

 

Efter en brand 1731 flyttede Severin Junge gården fra voldstedet (i søen bag avlsbygningerne på billedet) til sin nuværende placering. 

 

ccccccccccccccccccccc                             

Sonnerupgård 

Omkring 1341 Sonnerupgaard er en herregård i Hvalsø, hvortil Niels Pedersen af en ellers ukendt slægt skrev sig 1391.
1374-1408 1374 ejedes gården af Anders Pedersen (Panter) til Svanholm, Nebbe m.v. (død tidligst 1408). 

1408-1455 Hans datter Mette Andersdatter (Panter) (død tidligst 1452) bragte gården til sin ægtefælle Peder Tuesen (Rani) til Harebjerg, som 1440 skrev sig til Sonnerupgaard. 1452 og 1455 skrev enken sig selv til Sonnerupgaard. 
Gården må dog have været delt op i andele eftersom Otte Cernin (af slægten Serlin) 1446 skrev sig til Sonnerupgaard. Det lader sig ikke gøre at finde ud af, hvordan denne inferiøre adelsmand fra Rügen har haft adkomst til et mindre gods midt på Sjælland.
Efter 1452 hører vi alene om Mette Andersdatter (Panter) (død før 1459) som ejer af gården. 
1459-1492 Siden kom gården til hr. Torbern Bille til Søholm og tilfaldt på skiftet efter ham hans søn.
1492-ca.1550 Sønnen var Peder Bille til Svanholm (død 1508). I den følgende tid er historien uvis, men gården har måske en tid ikke længere været hovedgård. 
Ca.1550-1566 Peder Bild (død 1566) har formentlig ejet Sonnerupgaard.
1566-1598 Sønnen Christoffer Bild vist har arvet godset. 
1598-1621 Siden ejedes godset af Jakob Trolle til Brudager (Gudme hrd.) (død 1601), der 1598 skrev sig til gården, og hans enke Mette Jakobsdatter Høg (Banner) (død 1639), der siden ægtede Franz von Mandelsloh. Hun nævnes som ejer af Sonnerupgaard 1603-04 og har utvivlsomt ejet den endnu 1610, da datteren Anne Trolle døde på gården. 
1621-1633 1621 var gården i rigsråden hr. Manderup Parsbergs besiddelse og efter hans død 1625 ejedes den af hans enke Anne Brahe, der døde her 1633. De efterlod sig ikke livsarvinger.
1633 Hendes broder Otte Brahe til Krogholm (død 1642) arvede Sonnerupgaard, men solgte gården 1633. 
1633-1642 Køber var hr. Jørgen Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) m.v. (død 1642). 
1642-1661 Sønnen senere major Knud Urne (død 1674) der solgte gården 1661. Der var 1651 29 gårde i sognet. 20 af disse gårde hørte under Sonnerupgaard. 
1661-1675 Næste ejer var professor Bertil Bartholin (død 1690). 
1675 Han skødede den 1675 til kommerceråd Johan Fincke til Skullerupholm og Sæbygård (død 1708), der var g.m. Sophie Müller (død 1718), en datter af den 1674 under navnet Rosenstiern adlede rentemester Henrik Müller (død 1692). 
1675-1695  Fincke måtte allerede lige efter købet for gæld udlægge Sonnerupgaard til svogeren professor Rasmus Poulsen Vinding (g.m. Margrete Fincke, død 1650) (1682 havde godset 29,80 tdr. hartkorn med 120 tdr. land under plov). Efter hans død 1684 solgte arvingerne gården 1695 (med 38 1/4 tdr. hartkorn) for 40 rdl. pr. td.
1695-1745 Køber var fru Bodil Sørensdatter Hiort, der første gang havde været gift med proprietær Hans Haagensen til Hagestedgård. Hun giftede sig anden gang 1680 med krigskommissær Emanuel Junge (død 1692 på Sonnerupgaard), tredje gang med justitsråd Hieronymus Klothack. 
Hendes søn direktør i Vestindisk-guninesisk Kompagni Severin Junge (død 1757) overtog siden gården og adledes 1731 som de Junge. Han, der også ejede Skullerupholm, genopførte hovedbygningen efter en brand samme år, men solgte gården (i alt med bøndergods 426 5/6 tdr. hartkorn) 1745 for 27.000 rdl. kurant.
1745-1749 Køberen var stiftamtmand, kammerherre Adolf Andreas von der Lühe til Svanholm, som 1749 videresolgte den for samme pris. 
1749-1788 Han solgte til landsdommer, konferenceråd Frederik Brabrand (død 1799). Denne afstod den 1788 for 74.000 rdl.   
1788-1793 Køber var den 1780 adlede kancelliråd Johan Thomas de Neergaard til Ringsted kloster m.v. (død 1806), som dog kun ejede gården til 1793
1793-1828 1793 solgte han Sonnerupgaard sammen med Søgård og Tølløse til assessor, senere præsident for Landhusholdningsselskabet Peter Christian Zeuthen. Hans enke blev siddende på godset, da han døde 1823. Da familien Zeuthen blev adlet i 1813 blev gården en del af Baroniet Zeuthen. Sonnerupgaards  hovedgårdstakst var på 291/2 tdr. hartkorn ager og eng, skovskyld 8 7/8 tdr. og mølleskyld 2 7/8 tdr., tiender 24½ tdr. hartkorn og bøndergods ager og eng 306 tdr. hartkorn samt skov- og mølleskyld 20 3/4 tdr. Efter P. Chr. Zeuthens død 1823 ejede hans arvinger godserne i fællesskab.
1828-1921 Det endte med, at sønnen hofjægermester Frederik Chr. Zeuthen 1828 købte alle ejendommene. Ved kongelig resolution af 25/4 1843 ophøjedes godserne Tølløse, Søgård og Sonnerupgaard til et baroni, og ved kongeligt patent af 28/9 1843 optoges Zeuthen og kommende besiddere af baroniet af hans slægt i friherrestanden. Han døde 1850, og besiddelsen af baroniet overgik efter successionsreglerne til ægtefællen Sophie Hedevig baronesse Schulin og efter hendes død 1866, da ægteskabet var barnløst, til hendes broder Christian Frederik greve Schulin-Zeuthen. Til ophævelsen af baroniet 1921 følger Sonnerupgaard Tølløses historie. 
1921-1923 1921 overgik baroniet i henhold til Ienslovens bestemmelser til den hidtidige besidders fri ejendom. Han hed William Schulin-Zeuthen og han solgte godset for ½ mill. kr. 1923.
1923-1928 Køber var Konsortiet Schulin-Zeuthen, der for 425.000 kr. videresolgte godset 1928.
1928-1954 Ny ejer blev godsejer, landbrugskandidat N. C. Breit, der 1954 solgte godset for 1.150.000 kr.   
1954-1959 Fabrikant H. F. M. Hollesen var den nye godsejer.  
1959-1985 Da han døde 1959, købte Den alm. Brandforsikring for Landbygninger i København godset og lavede det delvis til kursusejendom (købesum 1.831.000 kr.).    
1985-1996 De næste ejere udbyggede hoteldelen. De hed Anne Dorph og Preben Herbo.  
1996-  Birgitte Israelsen Knudsen og Peter Kjær Knudsen driver fortsat Sonnerupgaard som hotel og konferencecenter.  

Hovedbygningen opførtes 1879 af greve W. Schulin. Det er en enkel, toetages murstensbygning med høj gavlkvist mod gården og en bred, lav kvist mod haven. Bygningen stod tidligere i blank (gul) mur med skifertag, men er nu hvidkalket og teglhængt. 

Voldstedet kan stadig ses som ruin på øen i søen bag avlsbygningerne. Den rustikke avlsgård, som idag huser hotel m.v. er opført 1867-79.